Nu skal vilde katte bo i arkitekt-tegnede huse

To kvadratmeter store, isolerede kattehuse tegnet af en arkitekt og opført af tømrer, smed og murer. Det er nu en realitet.

Området ved Ribelund i Ribe har gennem årene været et tilflugtssted for mange vilde katte, men nu er en flok katte-mødre trådt til for at få styr på kattene og give dem et sted at bo.

Katte-mødrene har allieret sig med et sjak af gæve, pensionerede håndværkere og en enkelt arkitekt.

Og de tog sagen ganske alvorlig. Så kattene kan snart flytte ind i deres eget arkitekttegnede kattehjem.

To kvadratmeter katte-huse til den moderne kattefamilie på fem er nemlig ved at tage form.

To kvadratmeter store, isolerede kattehuse tegnet af en arkitekt og opført af tømrer, smed og murer. Det er nu en realitet.
To kvadratmeter store, isolerede kattehuse tegnet af en arkitekt og opført af tømrer, smed og murer. Det er nu en realitet.
Foto: Mark Bundgaard, TV SYD

Holdet bag husene er en god blanding af pensionerede håndværkere - tømrer, smed, murer og en arkitekt.

- Vi hygger os imens, og så løser vi en opgave for nogen. Både for kattevennerne, og de katte der mangler et sted at holde til, siger arkitekt Niels Pinborg, Ribe, om projektet.

Og katte-mødrene blev i første omgang noget overraskede over det seriøse byggearbejde, der bliver lagt i de nye huse.

Nu er planen så, at 10 katte skal steriliseres og sættes tilbage i naturen - men altså med luksuriøst tag over hovedet.

Når kattene flytter ind i deres nye huse, så er de også til gavn for området.

- Der er rotter og mus dernede, de bliver holdt nede, og så har vi Ribelund med fysisk og psykisk handikappede, og de har geder, og nu bliver kattene også en del af det, siger kattemor Vibeke Larsen, Ribe.

De arkitekttegnede kattehuse vil stå klar til indflytning i løbet af nogle få uger.