Ny ishockey-arena indtaget med succes

I søndags blev Esbjergs nye ishockey-arena indtaget ved første kamp mellem Esbjerg og Frederikshavn.

Pukken glider rundt på isen fra den ene spiller til den anden. Kulden kan lige mærkes på overfladen af huden, men jublen, råbene og stemningen holder hallen og ishockeybanen varm.

Det var virkeligheden i søndags, da Esbjergs nye ishockey-arena blev indtaget af byens hold Esbjerg Energy.

quote

Det var en stor oplevelse. Det var ligesom juleaften for mig at være i sådan en ny, flot arena – og se dem få lov til at tage den i brug. <br /> 

Michael Lykke Pedersen, formand, 

I 41 år er Michael Lykke Pedersen kommet i den gamle hal og har fulgt holdet loyalt. Han er formand i fanklubben, der går under navnet Yellow Inferno. Så selvfølgelig var han også med, da den moderne version af Granly Hockey Arena skulle indvies.  

- Det var en stor oplevelse. Det var ligesom juleaften for mig at være i sådan en ny, flot arena – og se spillerne få lov til at tage den i brug, fortæller formanden til TV SYD tirsdag.

Michael Lykke Pedersen er formand i fanklubben, Yellow Inferno. Han er en trofast fan, der glæder sig til at komme i den ny ishockey-arena i Esbjerg. 
Michael Lykke Pedersen er formand i fanklubben, Yellow Inferno. Han er en trofast fan, der glæder sig til at komme i den ny ishockey-arena i Esbjerg. 

Fan-formand glæder sig til nye minder

Han var én af de 4128 tilskuere, der kom til Esbjerg-holdets første kamp, og den ny hjemmebane var en succes. Kampen blev spillet mod Frederikshavn, og den endte 3-0 til Esbjerg.

- Alle vores boder, billetsystemer, siddepladser, vores loungeområde og spillere præsterede på isen, så det var en toppræstation af alle i søndags, fortæller Peder Sandfeld Krogsgaard, der er direktør i Esbjerg Elite Ishockey.

Det betyder meget for ham, at byen nu har fået en ny ishockeyhal.

- Nu har vi nogle faciliteter, der passer til 2019. Så nu kan vi også tilbyde vores fans, tilskuere og sponsorer nogle lokaliteter, så de også har lyst til at komme til hockey – også selvom vi ikke vinder hver gang, men kan give dem en oplevelse, siger direktøren.

Der er især én, der ser meget frem til at få den oplevelse og bruge masser af timer i den ny hal, og det er holdets trofaste følgesvend, Michael Lykke Pedersen.

- Jeg er jo kommet her i 41 år, og jeg har så mange mange minder herfra. Jeg håber, at den nye hal giver mig mange nye minder og mange nye triumfer, så det glæder jeg mig meget til, fortæller formanden i fanklubben.