Ny nyre har givet Adrian et nyt liv

I 2018 fortalte vi om Adrian fra Esbjerg, der havde brug for en ny nyre for at få et ordentligt liv. 

Dengang gik hans mor i brechen for, at man skulle ændre reglerne for organdonation, så man ikke skulle sige til, hvis man gerne ville give et organ, hvis man selv er lovligt forhindret i at bruge det. Hun mente, at man skulle sige fra, hvis man ikke ville, det som tilhængerne kalder aktivt fravalg.

- Det vil også gøre det lettere for de danskere, som står tilbage, når deres barn eller mor går bort. Så skal de ikke til at tage en svær beslutning om, hvorvidt organerne skal doneres eller ej, sagde Rikke Søndergaard Kristensen, mor til Adrian, dengang.

Reglerne blev ikke ændret dengang og er heller ikke ændret i dag. Alligevel fik Adrian en ny nyre i august 2019.

- Det har betydet alt. Han er gået fra at være en meget lille dreng, der kun var halvt så stor, som han burde være, og som måtte have sondemad hver nat, fordi han aldrig havde nogen appetit, til at være en dreng, der trives. En dreng der kan lege med andre og gå i skole uden at være syg hver anden uge, fortæller hans mor i dag.

Men kampen er ikke slut endnu. Adrians mor kæmper stadig, sammen med foreningen Organdonation - Ja Tak! for, at loven bliver lavet om. 

- Sådan en nyre holder cirka 10 år, og så skal han måske have en ny. Så skal vi vente igen - måske i årevis - fra han er 14. For selvom de tager de unge patienter først, når der skal gives donornyrer, så ventede han halvandet år sidste gang. Jeg har hørt, at der er nogle, der har ventet i syv år, fortæller Rikke Søndergaard Kristensen. 

Og nyresygdommen påvirker hele familien.

- Han var syg hele tiden. Hvis han havde været i dagplejen en uge, så var han syg en uge, hele tiden. Til sidst blev jeg nødt til at holde op med at arbejde, beretter Adrians mor.

Reglerne for organdonation har været til debat flere gange. Sidste år kom et borgerforslag med 61.348 stillere til førstebehandling i Folketinget og blev stemt ned, selvom adskillige meningsmålinger viser, at der er stort flertal for det i befolkningen. Læs mere om borgerforslag her.

Faktisk har de fleste lande i Vesteuropa en ordning med aktivt fravalg, se kortet herunder:

Patientforeningen Organdonation - Ja Tak har i årevis arbejdet for at få ændre reglerne for området.

- Vi kan se i udlandet, at det har en effekt, det får flere til at melde sig til donorregistret. Da de indførte aktivt fravalg i England i 2020, steg tilmeldingerne til donorregistret med 11 procent. Herhjemme stiger tilmeldingerne én procent om året, fortæller Lasse Heidelbach, direktør for Patientforeningen Organdonation Ja Tak! 

Modstanderne mod forslaget mener blandt andet, at der er tale om en form for overgreb over vores ejendomsret til vores egen krop og/eller tvang.

- Men det er jo stadigvæk de efterladte, der har det sidste ord. Og det er jo ikke sådan, at det bliver indført fra den ene dag til den anden. I de andre lande, der har ordningen, har der været oplysningskampagner i op til et år i forvejen, fortæller Lasse Heidelbach

Udover de adskillige større eller mindre meningsmålinger der viser, at befolkningen støtter aktivt fravalg, ser patientforeningen også et andet lys for enden af hospitalsgangen.

- Før valget lavede Altinget.dk en kandidattest, der viste, at 63 procent af kandidaterne støtter aktivt fravalg. Vi ved selvfølgelig ikke, om de stadig gør det, når de sidder i deres folketingsgrupper, men nu må vi vente og se, hvordan det går ved andenbehandlingen, siger formand Lasse Heidelbach.

Imens går Adrian i skole og spiller fodbold som alle andre syv-årige drenge.