Det er nemt at se, hvorfor det nye bydelshus på Stengårdsvej har fået sit navn. Det 3.000 kvadratmeter store nybyggeri er nemlig formet som et kryds.
Krydset indeholder blandt andet vuggestue, børnehave, ungdomsklub, træningsrum og nærpoliti.
Vi er sikre på, at Krydset vil løfte området og gøre det mere attraktivt.
- Vi er enormt glade for Krydset. Det samler alle aktiviteterne på Stengårdsvej på et sted, siger Peter Sandager, direktør i boligforeningen Ungdomsbo, der står bag projektet.
Det helt nye byggeri er lavet i Esbjergs eneste ghetto og meget belastede boligområde. Krydset skal styrke fællesskabet i lokalområdet og skabe et sted, hvor mennesker kan mødes uanset køn, alder, kultur eller interesser.
- Vi er sikre på, at Krydset vil løfte området og gøre det mere attraktivt, siger Peter Sandager.
Tirsdag klippes snoren ved den officielle indvielse.
Krydset samler flere folk
Bygningen har stået færdig i over en måned og er allerede fuld af børn, unge og uniformerede betjente.
Knap 100 nye medlemmer har ungdomsklubberne fået. Der er både en fritidsklub, ungdomsklub og weekendklub og her er medlemstallet steget fra 240 til 339 medlemmer.
Bydelsprojeket 3-I-1 holder også til i bygningen. Her kan lokale komme og få hjælp til sociale og økonomiske spørgsmål. Alene i januar har 200 mennesker fået hjælp.