Nytårscup på isen

I Esbjerg var der kamp på isen i Granly Hockey Arena det meste af søndagen. Esbjerg Ishockey Klub afholdt Nytårscup for børn ned til 8 år.

Ishockey er en lille sport, og det kræver en stor indsats fra ledere og trænere at rekruttere nye spillere hele tiden.

Esbjerg Ishockey Klub er et af de steder, hvor der bliver lagt mange kræfter i at gøre sporten interessant og tilgængelig for børn og unge. 

quote

Vi gør et kæmpe arbejde for at få medlemmer til klubben, og er blandt andet ude at dele flyers ud. Det har givet pote, vi har udsolgt med 14 hold, og det er max deltagere til sådan en turnering, så vi er glade.

Anja Vibe Christensen, holdleder, Esbjerg Ishockey Klub

- Vi gør et kæmpe arbejde for at få medlemmer til klubben, og er blandt andet ude at dele flyers ud. Det har givet pote, vi har udsolgt med 14 hold, og det er max deltagere til sådan en turnering, så vi er glade, fortæller Anja Vibe Christensen, der er holdleder i Esbjerg Ishockey Klub.

Derfor holdt klubben igen i år Nytårscup på Granly Hockey Arena, hvor der er blevet spillet ikke færre end 91 kampe, hvor 8 - 9 årige hele dagen har dystet med og mod hinanden med puck og stav.