Offshore-branchen opdrager studerende

De studerende på Ehvervsakademi SydVest i Esbjerg skal vide, hvad det kræver at arbejde i offshore-branchen. Derfor har lokale offshore virksomheder i en uge givet opgaver til de studerende, der minder om dem, de vil møde i den virkelige verden.

22 studerende på Erhvervsakademi SydVest har i den seneste uge skippet de normale studier. I stedet har de arbejdet fuld tid med valgfaget ?Offshore Elective?. Et intensivt forløb, hvor de lokale virksomheder har præsenteret de studerende for branchens udfordringer.

De studerende har blandt andet arbejdet med afdækning af markedspotentiale, salg og kundepleje i offshore-sektoren.

- Det er vigtigt for vores virksomhed, at de studerende og måske kommende medarbejdere ved, hvad de går ind til. Igennem et løbende samarbejde med uddannelsesinstitutionerne giver vi de studerende en mulighed for at vurdere, hvad der kræves af et job i offshore-branchen, siger Managing Director i Ocean Team Windcare A/S, Jens Bollerup, i en pressemeddelelse.