Omdiskuteret digter i Esbjerg

Digteren Yahya Hassan var i dag i Esbjerg. Sikkerhedsopbuddet var massivt.

Digteren Yahya Hassan er blevet eksempel på det fri ord. Men når han tager rundt i landet med sin digtsamling, så er friheden yderst begrænset.

Sikkerhedsopbuddet var stort, da han i dag besøgte UC Syddanmark i Esbjerg. UC Syddanmark uddanner pædagoger og socialrådgivere.

Yahya Hassen kom for at læse op af sine digte - og svare på spørgsmål fra de studerende.

De kommende pædagoger og socialrådgivere kiggede på med en blanding af foragt, forundring og fascination hele vejen gennem spørgetiden. Digteren svarede dog meget kort på de fleste spørgsmål.