TV der bevæger dig

Opdatering: Freja er nu fundet

14-årig pige efterlyses af politiet. Familien har ikke set hende siden onsdag aften.

Freja Eriksen var ikke set siden onsdag aften, så hendes familie kontaktede politiet. Fredag aften er Freja fundet. Foto: Privat

Opdatering: Freja Eriksen er fundet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi fredag aften på twitter. Politiet efterlyste tidligere fredag den 14-årige pige, som ikke var set siden onsdag eftermiddag. Der var formodninger om, at Freja var taget til København, men politiet oplyser, at hun er fundet i god behold i Esbjerg.

Politiet har valgt at efterlyse en 14-årig pige med navn og billede.

Den 14-årige Freja Margrethe Eriksen forlod onsdag aften sit hjem i Esbjerg.

Familien er bekymret for hende.

Hun er formodentlig søgt til København.

Hvis nogen har oplysninger om Freja, vil politiet gerne have oplysninger på telefon 114.

- Hvis Freja ser efterlysningen bedes hun ringe 114, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Freja beskrives som ca. 165 cm høj, lettere buttet, med langt brunt hår og brun/grønne øjne. Hun er iført knælang rød jakke og har gul skuldertaske.