Østers-video: Spis trygt østers fra Vadehavet

I uge 42 afholdes der østersfestival, og det passer perfekt med, at Fødevarestyrelsen netop har givet Vadehavsøsters topkarakter.

Hvis du er en af dem, som elsker den vestjyske delikatesse, så er der godt nyt. Nye prøver omkring Fanø og Rømø viser, at du trygt kan spise de mange østers.

- Med prøverne håber vi, at vi kan fjerne den usikkerhed og tvivl, der har været omkring det at spise østers, siger Knud Hjortlund Hansen, projektkoordinator for Sydvestjyske Smagsoplevelser.

I sensommeren fandt Fødevarestyrelsen spor af algegift i østers indsamlet ved Vestkysten, men nu viser de nye prøver altså, at der ikke er giftige bakterier mere. Og det er et perfekt tidspunkt, for østersfestivalen Oyster Trophy Week er netop gået i gang. Her kan alle få lov til at smage østers - helt uden fare.

- Alle bør mindst én gang i livet prøve at samle en frisk østers op af havet og spise den direkte på stranden, siger Knud Hjortlund Hansen.

Østers testes ved at indsamle vandprøver og såkaldte kødprøver, som bliver testet for alge-toxiner og e-coli bakterier. Dårlige østers kan give en maveonde og sygdom.

Læs mere om østersfestivalen her

Hør mere om de mange østers, når Knud Hjortlund Hansen fortæller her:

Varighed: 1,02 minutter