TV der bevæger dig

Overblik: Det sker for de syv boligområder på ghettolisten

Kommuner får bredere rammer til at ændre beboergruppen, når et boligområde kommer på regeringens ghettoliste.

Stengårdsvej i Esbjerg er fortsat på ghettolisten. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Regeringen laver hvert år en ghettoliste baseret på fem forskellige kriterier.

En placering på listen udløser en række muligheder og særlige regler.

Læs også Ny ghettoliste: Disse syv syd-og sønderjyske områder er på listen

Her er en oversigt over, hvad det betyder, hvis et boligområde ender på listen: 

  • Kommuner må ikke placere flygtninge i boligområder, der står på en af de to lister.
  • Boligsøgende, der i de seneste seks måneder er straffet for strafbare forhold eller er løsladt fra fængsel, kan ikke henvises til boligområderne.
  • Det er heller ikke muligt at opnå familiesammenføring, hvis man har bopæl i et boligområdet omfattet af definitionen for kombineret udlejning.
  • Kommunen kan beslutte, at boligsøgende, der har modtaget sociale ydelser, fordi de er uden for arbejdsmarkedet, ikke kan henvises til boliger i området. Kommunen skal dog finde en bolig et andet sted til disse personer.
  • Der er afsat 160 millioner kroner årligt indtil 2020 i en pulje i Landsbyggefonden til at forbedre infrastrukturen i alle store boligområder, der opfylder to eller flere af ghettolistens fem kriterier.
  • Derudover er der to puljer, som ikke er forbeholdt boligområder på ghettolisten, men da støtten tildeles på baggrund af et trangskriterium, vil afdelinger i områder på regeringens ghettoliste ofte blive tilgodeset. 
  • Det drejer sig om en pulje på 465 millioner kroner årligt til og med 2018 i Landsbyggefonden til boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Samt en investeringsramme på i alt 18 milliarder kr. fra 2015-2020 til støtte til renoveringsarbejder i almene boligafdelinger.

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.