Pas på flyvende trampoliner

Det danske efterår med stærk blæst byder på mange skader med flyvende havetrampoliner, advarer Sikkerhedsstyrelsen 

Sikkerhedsstyrelsen med hovedsæde i Esbjerg advarer nu haveejere: De populære havetrampoliner kan finde på at lette og forlade haven - med alvorlige konsekvenser til følge.
 - Vi ser desværre hvert år både personulykker og store materielle skader forårsaget af flyvende havetrampoliner, siger Mette Cramon, kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen.

 

80 anmeldelser

Under en kraftig efterårsstorm for to år siden meldte forsikringsselskabet TrygVesta om hele 80 anmeldelser af skader forårsaget af flyvende trampoliner.

Pak den sammen

Det bedste råd fra Sikkerhedsstyrelsen, Forbrugerrådet og Børneulykkesfonden lyder derfor, at havetrampolinerne pakkes helt væk, når hoppesæsonen er slut. Eller fastgøre dem forsvarligt. 
Hvert år ender 8.700 børn på skadestuen efter mere traditionelle trampolinuheld.