Pas på miner ved Skallingen

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer om, at der kan være miner i området ved Skallingen ved Blåvand.

Onsdag blev der fundet en mine på Skallingen ved Blåvand fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi i dag på twitter. Den er blevet destrueret.

Der er advarselsskilte i området, men politiet opfordrer til ekstra forsigtighed, fordi der kan være flere miner.

Minerne blev lagt under 2.Verdenskrig af den tyske værnemagt som forsvar mod en eventuel allieret invasion af Danmark. Minerne er forsøgt fjernet ad flere omgange, men de dukker altså stadigvæk op i ny og næ, så pas på.