Pengene strømmer ind til uheldig musiker

Rigtig mange danskere har valgt at hjælpe den australske musiker Rachel Bullen med at betale en bøde på 33.000 kroner. Den har hun fået for at spille i et forkert orkester.

Historien om oboisten Rachel Bullen der har fået en bøde på 33.000 kroner for at spille i et forkert orkester, har fået mange til støtte den indsamling, der er sat i gang for at holde Rachel Bullen ude af fængslet.

På ni dage er det lykkes at samle 6610 australske dollars eller 33.000 kroner ind.

Den australske musiker, der til daglig spiller i Esbjerg Ensemble, har fået bøden, fordi hun ved sygdom har hjulpet til og spillet i andre orkestre.

 

Det havde hun ifølge arbejdstilladelsen ikke lov til, og derfor skal hun betale bøden eller gå 12 dage i fængsel.

Rachel Bullens arbejdstilladelse blev i 2013 ændret. Ifølge musikeren uden at hun blev gjort bekendt med, at det betød begrænsninger i forhold til, hvor hun havde tilladelse til at spille.

 

Rachel Bullens oplevelse med Danmark betyder, at hun har valg at forlade landet og vende tilbage til sit hjemland.