TV der bevæger dig

Pernille i boligklemme: Kan blive tvunget ud i campingvogn

Pernille Jensen fra Esbjerg blev 1. oktober ramt af kontanthjælpsloftet. 2200 kroner mister hun hver måned, og derfor vil hun nu i en mindre bolig. Problemet er bare, at det er ikke muligt.

Pernille Jensen fra Esbjerg blev 1. oktober ramt af kontanthjælpsloftet. 2200 kroner mister hun hver måned, og derfor vil hun nu i en mindre bolig. Problemet er bare, at det er ikke muligt. Foto: Finn Grahndin TV SYD

Pernille Jensen har spurgt kommunen, om hun ikke kan flytte i en anden kommunal bolig. Reglerne siger dog, at hvis man bor i en kommunal bolig, så kan man ikke flytte i en ny kommunal bolig. Foto: Finn Grahndin TV SYD

1 af 2

650 kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg Kommune blev 1. oktober ramt af kontanthjælpsloftet – og en af dem er 43-årige Pernille Jensen.

I september havde hun 8200 kroner, efter huslejen til hendes kommunale fireværelses lejlighed var betalt. I oktober er tallet 6000 kroner.

Jeg havde ikke lige forestillet mig, at det skulle være lavere end lav.

Pernille Jensen.

- Jeg havde ikke lige forestillet mig, at det skulle være lavere end lav. Det blev det så, siger Pernille Jensen til TV SYD.

Og i Esbjerg Kommune er de bevidste om, at det nye kontanthjælpsloft presser borgerne.

- De, der er rigtig klemt lige nu, er især på grund af kontanthjælpsloftet og så de enlige forsørgere, fortæller Katrine Hansen, der er kontorchef for kontanthjælp i Esbjerg Kommune.

På jagt efter bolig

Det nye kontanthjælpsloft har desuden den afledte effekt, at mange af Esbjergs kontanthjælpsmodtagere nu er på jagt efter en billigere bolig – heriblandt Pernille Jensen. Det kan dog være svært, da der aktuelt er 35 på venteliste til kommunale boliger.

Pernille Jensen bor i en kommunal fireværelses lejlighed med sine to børn Foto: Finn Grahndin TV SYD

- Det er ikke sådan, man kan regne med, at man får en bolig i løbet af tre måneder eller ni måneder for den sags skyld, siger Katrine Hansen.

 Derudover siger reglerne, at hvis man bor i en kommunal bolig, så kan man ikke flytte i en ny kommunal bolig. Og derfor kan Pernille Jensen blive presset ud på det private boligmarked. Det ser hun dog heller ikke som en mulighed.

- I bund og grund er det jo bare, om jeg har råd til at bruge 10.000 eller 12.000 til et indskud et sted. Det har jeg jo ikke. Hvor skulle jeg finde de penge?

Læs også Her kunne alle søge ly på bænken

Campingvogn?

Esbjerg Kommune har tidligere arbejdet på en løsning, hvor borgerne i en kortere periode har overnattet i campingvogne som følge af manglen på kommunale boliger i kommunen. En løsning, som kommunen mener godt kan gå for en kortere periode.

Pernille Jensen ser dog heller ikke dette som en mulighed, da hun gerne vil bo sammen med sine børn, når de ikke er ved deres far. 

- Jeg kunne godt gøre det, hvis jeg var alene, men ikke med to børn, mener Pernille Jensen.

Hendes boligsituation er derfor uforløst, mens hun går og venter på en ny operation i hendes hænder, så hun atter kan komme i arbejde.

- Jeg er jo 43 år. Jeg er ikke helt færdig med at arbejde, siger Pernille Jensen.

Se her hele indslaget om Pernille Jensen og hendes boligsituation.

02:12

Pernille Jensen fra Esbjerg blev 1. oktober ramt af kontanthjælpsloftet. 2200 kroner mister hun hver måned, og derfor vil hun nu i en mindre bolig. Problemet er bare, at det er ikke muligt.

Luk video