Peter Orry i spidsen for JydskeVestkysten

Den 49-årige Peter Orry er udnævnt til ny chef for Syddanske Medier, herunder dagbladet JydskeVestkysten, skriver jv.dk.

Chef efter 25 år

Peter Orry kan den 1. juni fejre 25-års jubilæum i bladhuset, og nu udvides receptionen til også at dække hans udnævnelese til øverste chef for et bladhus, han kender særdeles godt.

Ydmyg og stolt

Selv er Peter Orry både ydmyg og stolt omkring sit nye job.

- Læserne vil nok ikke umiddelbart kunne se, at der er sket et chefskifte i de måneder, der lige kommer. Vi er i en god gænge, men naturligvis skal der udvikles - og det vil der også blive, lover han.

Aføser Mikael Kamber

Peter Orry har de seneste tre måneder været konstitueret, efter Mikael Kambers fratræden til fordel for en direktørpost i Danmarks Radio.