TV der bevæger dig

Politiet fanger færre hælere

Der bliver ført færre og færre hælerisager pr. indbrud. Politiet har det seneste år haft svært ved at fange hælerne.

På en hemmelig adresse opbevarer politiet beslaglagte hælervarer. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

1 af 13

Når en indbrudstyv kommer hjem med sine tyvekoster, bliver de oftest solgt videre til hælere. Og hælerne har de seneste år haft gode vilkår, for politiet har svært ved at fange dem. 

Tit er det helt almindelige danskere, der ender med at købe hælervarer, måske uden at vide det. 

Fra 2013 til 2015 har der i Syd- og Sønderjylland været færre hælerisager i forhold til antallet af indbrud. I 2013 var der for hver 100 indbrud 3,15 sager om hæleri. Det tal var faldet til 2,37 sager i 2015.

Bliver opbevaret på et hemmeligt sted

På en hemmelig adresse opbevarer politiet beslaglagte hælervarer. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

TV SYD er sammen med politiet taget ud på en hemmelig adresse, hvor konfiskerede hælervarer bliver opbevaret. Her er der bunker af stjålne varer, som politiet har konfiskeret på forskellige adresser – men alt peger umiddelbart på én og samme indbrudstyv.

Læs også Tyv stjal designer-møbler for op mod 300.000 kroner

- Alt det her ville blive solgt til hælere, hvis ikke vi havde fået fat i det først, siger specialkonsulent i Syd- og Sønderjyllands Politi, Christian Østergaard.

Han erkender, at der er alt for få sager, der rammer hælerne.

- Bare det er billigt, så synes mange, at det er i orden at købe det. Almindelige borgere, der samtidig kan finde på at beklage sig over de mange indbrud. Men skal vi have bugt med hælerne, skal vi have bugt med indbruddene. De to ting hænger sammen som ærtehalm, siger Christian Østergaard. 

Varene skal sælges, og de bliver sat til salg hurtigt

00:32

Hør Christian Østergaard fortælle, hvor hurtigt hælervarerne bliver sat til salg.

Luk video

Ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension bliver hælervarer sat til salg alle steder.

- Man kan faktisk finde hælervarer alle steder hvor vi handler, så derfor skal vi være meget opmærksomme, men det er jo mange gange på netportaler, hvor vi handler brugte varer. Det kan være på arbejdspladser eller foreninger. Det er alle de steder hvor vi færdes, vi kan blive tilbudt de her varme varer, siger chefkonsulent Helle B. Pedersen hos Forsikring & Pension.

02:50

Chefkonsulent Helle B. Pedersen hos Forsikring & Pension fortæller om risikoen ved at købe hælervarer.

Luk video

Indbrudstyvene kan som regel kun bruge ganske få af de ting, som de stjæler, og egentlig vil de bare gerne have kontanter. Derfor sælger de tyvekosterne til folk, som er villige til at købe dem med en risiko for at blive opdaget af politiet. Straffen for at købe hælervarer går fra bødestraf og helt op til halvandet års fængsel. Efter regeringen vedtog  ”indbrudspakken” i 2010, er der strafmæssigt sket en ligestilling mellem tyv og hæler for at markere, at det er lige så kriminelt at være hæler som at være tyv. Tilsyneladende har dette ikke ændret meget.

- Jeg tror, mange borgere lader sig friste, fordi de ikke møder tyven, men ser på varen på nettet, bestiller den og får den tilsendt, siger Christian Østergaard.

Han understreger, at jo flere der sikrer sit hjem mod indbrud, desto større succes i kampen mod hælerne. 

Læs også 18-årig dømt for indbrud, der var planlagt på Facebook

Syd- og Sønderjyllands Politi vil nu sammen med Esbjerg Kommune indlede en kampagne i forsøget på at komme problemet til livs.

På en hemmelig adresse opbevarer politiet beslaglagte hælervarer. Se flere billeder i galleriet øverst i artiklen. Foto: Finn Grahndin, TV SYD