Politiet mangler et voldsoffer

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser en mand, som lørdag den 3. januar klokken 21.31 blev offer for vold på banegården i Esbjerg.

Normalt er det en gerningsmand der bliver efterlyst, men denne gang står Syd og Sønderjyllands Politi i den omvendte situation. De har en gerningsmand, men mangler et offer.

Det drejer sig om en cirka 60 årig mand, der er blevet overfaldet på banegården i Esbjerg.

Politiet fik en anmeldelse om tumulter på banegården. Da patruljen kom frem, havde vidner tilbageholdt gerningsmanden, men offeret var væk.

Han stod muligvis på et tog. Videooptagelser viser, at offeret fik både slag og spark, og politiet vil gerne i kontakt med ham.