Politiet: Sådan undgår du at blive svindlet

I sidste uge var flere borgere i Ribe udsat for en svindler, der forsøgte at lokke oplysninger ud af dem via telefonen. Manden udgav sig for at være fra Borgerservice. Vicepolitiinspektør i Syd- og Sønderjyllands Politi advarer nu og giver gode råd for at undgå at blive snydt.

Din telefon ringer.

I røret fortæller en person, at der er problemer med din bankkonto – og at han ringer for at hjælpe dig med at løse problemet.

Manden er veltalende, lyder overbevisende og virker hjælpsom. Han spørger efter dine personlige oplysninger, og vil gerne kende til dit kontonummer og NemID.

Hvis du på nuværende tidspunkt ikke har været skeptisk, så er det måske stadig en god ide lige at stoppe og tænke sig om: Er der måske en mulighed for, at jeg er ved at blive udsat for et svindelnummer?

quote

Hvis der ringer en og fortæller, at der er problemer med ens bankkonto, så ring til din egen bankrådgiver.

Christian Østergaard, vicepolitiinspektør, Syd- og Sønderjyllands Politi

-Bliver man ringet op uventet af en, som man ikke kender eller får en underlig mail eller sms, så er der grund til, at alle alarmklokker bimler og bamler. Man skal aldrig nogensinde oplyse sit NemID eller uploade og tage billeder af den. Man skal ikke oplyse kontonummer. Hvis der ringer en og fortæller, at der er problemer med ens bankkonto, så ring til din egen bankrådgiver, siger Christian Østergaard, der er vicepolitiinspektør i Syd- og Sønderjyllands Politi.

Svindlere på spil

Det er ikke noget nyt, at svindlere forsøger at lokke oplysninger og penge ud af borgere. Men senest har formåede en svindler at hæve 300.000 kroner fra to konti, der tilhørte en 48-årig kvinde fra Ribe.

Og når det sker, så bliver svindlerne ekstra offensive, siger Christian Østergaard.

- De her svindler har blod på tanden, og de forsøger igen og igen og igen.

Hvis det var banken, der ringede, ville så aldrig bede om de her oplysninger?

quote

De her svindler har blod på tanden, og de forsøger igen og igen og igen.

Christian Østergaard, vicepolitiinspektør, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Man beder aldrig om at få oplyst sit nemid-nummer, hvis man får en henvendelse fra SKAT, dit pengeinstitut eller andre offentlige institutioner.

- Hvis man er i tvivl så gå hen til dit pengeinstitut og find ud af om det er fup og svindel. Kunne vi får alle borgere til det, så er vi kommet langt med det forebyggende arbejde, siger Christian Østergaard.

Christian Østergaard råder derfor også til, at de familiemedlemmer, der har forstand sikkerhed, nem-id mv. får talt med deres bekendte om, hvad det er man skal undgå og hvornår man skal være opmærksom.

For hvis pengene først er forsvundet fra din konto, så kommer de sandsynligvis ikke igen.  

Er det svært opspore pengene, hvis de først er blevet overført til en svindler?

- De bliver overført til den ene konto og så videre til næste konto og pludselig svinder sporene. Og så er vi nogle steder, hvor det bliver meget svært at efterforske. Hvis så endelig får skovlen under dem, så er pengene ofte væk.

Herunder kan du læse 5 gode råd fra Jyske Bank til, hvordan du undgår at blive udsat for svindel.

5 råd til at undgå svindel:

Phishing er en trussel, hvor svindlere forsøger at franarre dig dit brugernavn, adgangskode, kreditkort- eller netbankoplysninger. Undgå phising med disse fem råd.

  1. Vær altid skeptisk overfor uopfordret kontakt,  hvor du bliver bedt om at udlevere personfølsomme oplysninger.
  2. Stol aldrig blindt på afsenderadresse, logo eller brevhoved. Disse kan nemt forfalskes.
  3. Klik aldrig på links i mistænkelige mails eller sms'er.
  4. Tag aldrig billeder af dit NemID nøglekort.
  5. Husk, at din bank, Skat eller NemID aldrig vil bede dig udlevere personfølsomme oplysninger, hverken over telefon, pr. mail eller sms.
    ​​​​​
    ​​​Kilde: Jyske Bank