Politiet slår ned på uopmærksomhed

Mange bilister kører med opmærksomheden alle andre steder end ved kørslen. Ved syv dages kontroller af bilister i sidste uge noterede Syd- og Sønderjyllands Politi 270 bilister for uopmærksomhed og andre trafiksynder.

Det samlede resultat af indsatsen blev:

? 55 anvendte håndholdt mobiltelefon under kørsel
? 91 kørsel uden sikkerhedssele
? 67 kørte for stærkt
? 57 blev noteret for andre forseelser.

Uopmærksomhed øger risikoen markant, fordi man reagerer for sent og for langsomt på uventede situationer. Hvis man kører med 80 km/t. og kigger på sin mobil i fire sekunder, har man kørt 89 meter i blinde.

Uopmærksomhed skønnes at føre til 30 procent af trafikulykkerne.