Politiets indsats blev gennemført på baggrund af flere borgerhenvendelser. Anmeldelserne gik på chikanekørsel over cykel og gangsti, at knallerterne larmede og kørte meget hurtigt.
Indsatsen blev gennemført i weekenden som et samarbejde mellem Færdselspolitiet, Lokalpolitiet, Nærpolitiet og Hundepatruljen.
Der blev i alt skrevet 76 rapporter, 37 rapporter om fredagen og de resterende 39 om lørdagen.
Der blev blandt andet skrevet rapporter for konstruktive ændringer af knallert, manglende forsikring, diverse fejl og mangler, kørsel uden brug af styrthjelm, kørsel uden kørekort og stjålne knallerter.
Udover knallertforseelserne skete der også sigtelser i andre sager. Fem personer blev sigtet for at køre over for rødt lys, to personer blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, en person blev sigtet for salg af euforiserende stoffer, og to personer blev sigtet for at køre bil og tale i håndholdt mobiltelelefon.
Politiet vil følge op med lignende indsats, advarer lederen af færdselsafdelingen i Syd- og Sønderjylland, vicepolitiinspektør Knud Reinholdt i en pressemeddelelse.