TV der bevæger dig

Politiets råd: Sådan gennemskuer du fupmails

Politiet oplever en markant stigning i antallet af svindelmails, men de kan være svære at gennemskue. Her er gode råd til, hvordan du kan gennemskue dem.

En kasser i en hundeførerforening modtog for nylig en mail, hvor foreningens formand bad hende om at overføre penge. Selvom mailen var sendt fra formandens mailadresse, var det ikke ham, der havde sendt den. Foto: Louise Mathilde Johnsen, TV SYD

Flere og flere virksomheder og foreninger modtager fupmails. Det kan være svært at gennemskue, om en mail kommer fra en en reel afsender. For nylig var det ved at gå galt for en hundeførerforening.

Kasseren i foreningen modtog en mail fra foreningens formand, der bad hende om at overføre 26.400 kroner til en ”støttemodtager”. Det var bare ikke formanden, der havde sendt mailen.

Læs også Fupmail var tæt på at koste forening dyrt

Syd- og Sønderjyllands Politi oplever en dramatisk stigning i svindelmails. De har et godt råd til foreninger:

- Selvom der kommer en mail her i sommerheden, skal man tjekke op. Man skal tage kontakt til formanden og spørge, om det er rigtigt, at man skal overføre penge, siger Christian Østergård, specialkonsulent, Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Syd- og Sønderjyllands Politi har samlet nogle gode råd til, hvordan virksomheder og foreninger gennemskuer fupmails. 

Politiets råd til at gennemskue fupmails 

  • Besvarer du en mail fra en person, der beder dig om at overføre penge, så tjek, at ”besvar-adressen” er den samme som afsenderadressen i den mail, du modtog.
  • Ved den mindste tvivl, ring altid til chefen eller afsenderen af mailen og få bekræftet overførslen af penge.
  • Vær altid opmærksom på vedhæftede links i mails. Svindlere vedhæfter ofte falske links, der lukker virus ind i firmaets IT-systemer.
  • Vær specielt opmærksomme, hvis I skal overføre penge til udenlandske kontonumre. Svindlerne bruger ofte udenlandske bankkonti, da de er sværere at spore.
  • Vær opmærksom, hvis mailen indeholder mange sproglige fejl. Det er tilfældet ofte, hvis en tekst er oversat via Google Translate.
  • Informer alle i alle led af organisationen om risikoen og fortæl dem, hvordan de spotter svindel. 

Se flere gode råd fra Syd- og Sønderjyllands Politi her.  

Mest sete på tvsyd.dk