PTSD-ramt veteran kunne ikke holde tårerne tilbage, da han vendte tilbage til Kosovo

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

30 PTSD-ramte veteraner vender tilbage til deres udsendelsessted i Kosovo. Det fik sat deres fortid på plads.

Endnu en cigaret bankes med en finger ud af pakken. Han drejer det lille hjul på den guldfarvede lighter og snart gløder cigaretten.

- Pyhhh. Ja, jeg ryger nok 40 om dagen. Det er beroligende medicin. Jeg har mareridt og sover meget uroligt om natten, og så står jeg op og tænder en smøg, siger han.

Søvnbesvær er en af symptomerne på hans PTSD. Ved skæbnens ironi er træthed et andet symptom. Mangel på koncentration. Dårlig hukommelse.

Han elsker Mitrovica på trods af datiden krigsoplevelser. Men borgerne i byen viste til gengæld, at de elsker de danske soldaterveteraner.

Hjerneskadet 

Og for nu at gøre ondt værre, så har den 45-årige soldaterveteran Aleks Petersen fra Esbjerg også symptomer fra sin permanent hjernerystelse og TBI – Traumatic Brain Injury. Og Blast Injury. Altså skade efter eksplosioner. Efter at have arbejdet i 17 år med miner.

- I Bosnien kørte vi ”blå blink” og rykkede ud, hvis nogen kørte på en mulig mine. I Kosovo kørte vi også mineudrykning, siger han.

Men på spørgsmålet om hans skader ikke er alt for høj en pris at betale for at hjælpe fremmede mennesker i fremmede lande, er hans klar i mælet. Han fortryder det på ingen måder.

- Vi gjorde en stor forskel for rigtig mange, siger han.

Aleks Petersen har været udsendt til Kosovo tre gange. Dertil Makedonien, Albanien, Bosnien og Afghanistan. Det har givet ham hjerneskader. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Bange hver dag

Han var med på turen til Kosovo til Mitrovica. En grænseby mellem det kosovo-albanske flertal og det serbiske mindretal. Adskilt af en bro, som stadig den dag i dag 24 år efter er lukket for bilkørsel. Her har han været med til at holde de stridende parter adskilt – og spejdet efter snigskytter i tre højhuse lige ovre på den anden side. Her har han stået vagt – og været på vagt.

- Har du nogensinde været så bange, at du var ved at p…. i bukserne?

- Hver dag. Hvis du glemmer at være bange, kan det meget nemmere gå galt, svarer han.

Aleks Petersen genså den bro, hvor han var med til at holde de stridende parter - kosovo-albanere og serbere - fra hinanden. Nu er her fredeligt.

Begravelse stoppede

Uddannet i ingeniørtropperne placeret på forskellige kaserner – sidst i Varde – har han været med til at rydde masser af miner og dermed fået nogle af de skader, han i dag må slås med. Men han har dermed også været med til at spare menneskeliv. Han føler afgjort, at han gjorde en forskel. Og det er de lokale borgere i Mitrovica helt enige i. De viste stor glæde over at se de danske veteraner. Også spontant.  

- Vi kom forbi en begravelse, der var i gang. Da de så os, stoppede de ceremonien og inviterede os indenfor. De ville vise deres taknemmelig overfor os og takkede os mange gange. Voksne mænd kom hen til os med fotos, der viste dem selv dengang som børn, hvor de stod sammen med os. Det var et fantastisk skulderklap at få, fortæller veteransoldaten.

Den gamle sikkerhedsvest fra dengang Aleks Petersen var i Afghanistan. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Diplom med taknemmelighed

På væggen hænger der et diplom. Med store bogstaver står der MIRÊNJOHJE. Det er albansk og betyder taknemmelighed. Aleks Petersen fjerner magneterne, der holder det oppe, og tager det ned.

- Der kom en repræsentant fra kommunen til vores hotel for at give hver os et personligt diplom for at fortælle os, hvor taknemmelige de er for vores indsats dengang, og hvor meget vi faktisk har gjort for dem. Det var meget rørende, siger han og hans stemme knækker en anelse.

Gensynet med Kosovo var fin.

- Der var nu rigtig fint veje. Sågar en motorvej. Et stort indkøbscenter. Det var tydeligt, at de nu stort set lever et langt mere trygt og godt liv end dengang, hvor krigen var en frygtelig ramme for deres liv, siger Aleks Petersen.

Han er meget glad for at have været med på turen. Den viste ham, at indsatsen dengang - både militært og civilt - gjorde en stor forskel for folk i området.

Den gamle sikkerhedsvest fra dengang Aleks Petersen var i Afghanistan. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

En dag gik det galt

Han har været udsendt hele otte gange. Fire af gangene til Kosovo. CV’et tæller også Makedonien, Bosnien, Albanien og Afghanistan. I Afghanistan oplevede han organiserede seksuelle overgreb på drenge uden mulighed for at gribe ind overfor det.

Men han kender ikke ellers til den magtesløshed, som har ramt mange af hans veterankollegaer i for eksempel det tidligere Jugoslavien, hvor de ikke havde mandat til at gribe til våben, hvis der opstod voldsomme overgreb på civilbefolkningen.  

Tilbage i 2004 oplevede Aleks Petersen, at depression sneg sig ind på ham. Men han ignorerede det først. Arbejdede ufortrødent videre. Hans arbejde og kunnen var værdsat, og han rakte ikke selv hånden op for at gøre opmærksom på sin sårbarhed. Men en dag gik det galt. Arbejdskammerater fik ham overbevist, at han skulle søge professionel hjælp. Det gjorde han og kom endelig i behandling. Det gik ud over ægteskabet og børnene.

Meget havde forandret sig. Nu var her både indkøbscentre og motorveje.

Færre mareridt

I 2015 sluttede hans job i Forsvaret. I 2020 måtte han strække våben og blev førtidspensioneret efter forgæves at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. En bitter pille at sluge for en ret ung mand. Også fordi han gerne ville have fortsat i jobbet i Forsvaret. Men nu har han fået indrettet sig i en ny tilværelse med PTSD og en ny kæreste.

Han er glad for, at han kom med på turen sidst i april i år sammen 30 andre veteraner blandet andet Torben Damm også fra Esbjerg. De kender hinanden fra veteranarbejdet, som de begge er blevet en del af efterfølgende.

- Det at kunne snakke med de andre om, hvad der egentlig skete og udveksle vores erfaringer fra dengang, fik meget til at falde på plads. Det var helt suverænt at være med på turen. Det gav mening. Jeg har oplevet en langt større ro og færre mareridt efter jeg kom hjem.

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com