Regeringen fastholder at opsætte nye 400-kilovolt-ledninger. Men den kommer kritik i møde ved at nedgrave dele af dem samt eksisterende 150-kilovolt-ledninger i Syd- og Vestjylland.
Jeg og regeringen havde gerne set, vi kunne nedgrave det hele. Det er ikke teknisk muligt. Derfor har vi fundet denne løsning.
Det sker efter udbredt kritik fra blandt andet Venstre-borgmestrene i Tønder, Esbjerg og Varde. De er imod at etablere flere luftledninger og vil i stedet have dem gravet ned.
Men det er kun muligt for 15 procent svarende til 26 kilometer af de 170 kilometer 400-kilovolt-ledningerne ifølge det statslige Energinet, og det bakkes op af en uvildig udenlandsk ekspertvurdering.
Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) siger på pressemødet i Esbjerg, at han vil have markant færre master og luftledninger i Syd- og Vestjylland.
- Jeg og regeringen havde gerne set, vi kunne nedgrave det hele. Det er ikke teknisk muligt. Derfor har vi fundet denne løsning, som er den mest skånsomme overhovedet muligt, siger han.
I dag ligger 8.000 boliger i området inden for 500 meter af en luftledning, men når nedgravningen er gennemført, og de nye 400-kilovolt-ledninger er sat op, vil antallet være faldet til 900 boliger.
Den 170 kilometer lange højspændingsledning går fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse.
Det vurderes at koste 1,4 milliarder kroner, som et politisk flertal er enig om at finde over tarifferne. Det vil betyde en årlig merudgift på cirka fem kroner for en almindelig husstand.
Samlet vil det betyde en reduktion af luftledninger fra 324 kilometer i dag til cirka 145 kilometer.
Sagen om højspændingsforbindelsen består af tre projekter:
- 400 kV-luftledning fra Idomlund ved Holstebro til Endrup
- 400 kV-luftledning fra Endrup til grænsen
- Det dansk-engelske søkabel Viking Link-forbindelse
Sådan er sagen forløbet:
December 2015:
Energinet søger energi-, forsynings- og klimaministeren om tilladelse til at
etablere 400 kV luftledninger mellem Idomlund og den dansk/tyske grænse, da det er for dyrt at grave kablet ned.
November 2016:
Folketinget beslutter, at højspændingsforbindelsen som udgangspunkt skal anlægges som luftledning.
Oktober 2017:
Ministeren godkender projektet.
April 2018:
Første offentlighedsfase af VVM-processen afvikles - blandt andet med en række borgermøder.
Juni 2018:
Ministeren beder Energinet om at udarbejde en teknisk redegørelse, bl.a. om hvor meget af forbindelserne, der kan graves i jorden.
Oktober 2018:
Energinet offentliggør rapport, der konkluderer, at maksimalt 15 procent af strækningen på 170 km kan graves ned. Det svarer til 26 km.
17. december 2018:
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har offentliggjort regeringes planer, nu udenlandske eksperter har trykprøvet Energinets rapport og også konkluderer, at det ikke er muligt at få mere end 26 kilometer kabel i jorden.
Kilde: TV SYD
