Regionsvinder er en flyvende succes

Bel Air Group i Holsted er bedste vækstskaber i Syd- og Sønderjylland og er årets regionsvinder ved EY Entrepreneur Of The Year.

Bel Air Group med hovedsæde i Holsted og offshore-base i Esbjerg Lufthavn har i flere år haft vækst og blev Gazellevinder i 2013. Måske er selskabet på vej mod en ny pris.

EY kårede tirsdag aften Bel Air Group - det eneste danskejede offshore helikopterselskab - som bedste vækstskaber i region Syd- og Sønderjylland ved EY Entrepreneur Of The Year.

Med sejren er Bel Air Group klar til landskåringen, som finder sted i Bella Center den 27. november. Her bliver det afgjort hvilken af de seks regionsvindere, der skal repræsentere Danmark ved EY World Entrepreneur Of The Year i Monaco til næste år.

Om Bel Air Group:

 

FAKTA

Om EY Entrepreneur Of The Year:

EY?s Entrepreneur Of The Year-konkurrence har fundet sted siden
1986. Det er en hyldest til de dygtigste og mest innovative
vækstskabere. Det er både Danmarks og verdens mest anerkendte
vækstskaberkonkurrence.

OmBel Air Group:

Under mottoet "Hvor der er vilje, er der vej" driver Bel Air det eneste
danskejede offshore helikopterselskab, der med hovedbase på Holsted
Heliport og en offshore base på Esbjerg lufthavn, bl.a. operer over de
danske farvande. Selskabet ejes af Susanne Hessellund.

Bel Air udfører helikopteroperationer samt vedligehold for kunder, der
sætter stor pris på kvalitet, sikkerhed, præcision og exceptionel
fleksibilitet tilpasset den enkelte kunde.

Ejernes største ønske er, at Bel Air drives fornuftigt med hjertet - med
sikkerhed, kvalitet, ærlighed, medarbejderpleje, samt exceptionel
fleksibilitet som højeste prioritet