Relativitetsteori kan gøre din gps mere præcis

Relativitets-teorien kan gøre gps?ere mere præcise. Det er emnet for et projekt, som har skaffet Jule Thiim Gadeberg en plads i semifinalen i Unge Forskere.

Hun går i 3.x på Rybners Almene Gymnasium i Esbjerg. Hendes opgave, som blev indsendt i sidste øjeblik, er mellem 200 projektbeskrivelser, som er udvalgt mellem 1987 projekter.

- Jeg fik svar fra to jurymedlemmer, som var meget positive over for min projektbeskrivelse - navnligt i forhold til et mindre punkt, hvor jeg har skrevet om, hvordan relativitetsteorien kan bruges til at sikre gps?eres nøjagtighed. Så det emne har jeg valgt at gå videre med og komme med flere beregninger på, fortæller Julie.

Semifinalen foregår i Universe på Als på tirsdag. Her vil hver deltager få besøg ved sin stand af jurymedlemmerne og blive interviewet om sit projekt.

Halvdelen, altså 100, af de unge talenter går videre til finalen, der foregår i Forum, Købehavn, i slutningen af april med deltagelse af Prins Joachim.

- Forinden bliver man inviteret med på en camp, som garanteret vil være inspirerende og lærerig, bemærker Julie Thiim Gadeberg.

Hun overvejer at læse fysik og gerne astrofysik, når den røde studenterhue kommer i hus til sommer. Modsat hvad man skulle tro, kræver studiet faktisk ikke et højt gennemsnit, men det ville ikke være en hindring for Julie, hvis det var tilfældet. To besøg hos NASA i henholdsvis Houston og Florida har givet hende endnu mere lyst til at beskæftige sig med astrofysik.