Ribe-Esbjerg brændte for meget og tabte til Århus

Ribe-Esbjerg havde svært ved at udnytte holdets chancer, da det mandag aften blev til nederlag mod Århus Håndbold 28-25.

Ribe-Esbjergs spillere havde utroligt svært ved at ramme indenfor målrammen mandag aften i Blue Water Arena, og gjorde de det endeligt, var Århus-målmand Jens Fredsgaard i vejen.

Seks til syv oplagte chancer blev brændt, og dertil kom flere halve chancer, som med lidt held også var blevet udnyttet. Derfor kunne Århus gå til pause med en føring på 14-12 og styre den samlede sejr hjem i 2. halvleg.

quote

- Vi får slet ikke puttet de bolde i mål, som vi skal

cheftræner Claus Uhrenholt, Ribe-Esbjerg HH

- Vi brænder alt for meget i første halvleg. Vi får slet ikke puttet de bolde i mål, som vi skal, så vi har noget at give af. Det bliver en ujævn kamp, og det sidste kvarter er det stolpe ud for os og stolpe ind for Århus. Århus spiller klogt og holder sig fra vores tacklinger, siger cheftræner Claus Uhrenholt til Ribe-Esbjergs hjemmeside.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.