Ribe fejrer Dronning Dagmar

I dag og resten af pinsen markeres 800-året for dronning Dagmars død. Det bliver fejret i Ribe med en stor festival med blandt andet marked og musik.

?Dagmar800? er en historisk-musikalsk festival i anledning af, at det torsdag før pinse er 800 år siden, at Danmarks ?væne? dronning Dagmar døde. Hun har i århundreder og i særlig grad i de sidste 200 år været et nationalt symbol på, at dansk mildhed og retsind har en plads selv i magtens centrum. Derfor har fortællingerne om hende lige så længe været gengivet i kunst, digt og musik. I følge traditionen fandt hun sin unge død på Riberhus Slot i Ribe, og derfor vil historierne om og selve symbolet Dronning Dagmar blive udfoldet i en række musikalske og historiske arrangementer i Ribe i dagene lige før pinse.