TV der bevæger dig

Rollemodel fortsætter i Esbjerg Energy

Esbjerg Energy forlænger aftalen med 20-årige Anders Krogsgaard. Han er et resultat af klubbens talentudvikling og rollemodel for klubbens ungdomsspillere.

Anders Krogsgaard debuterede som 16-årig for EfB Ishockey og har i de tre seneste sæsoner været en fast bestanddel af back-linjen hos Esbjerg Energy.

Anders Krogsgaard debuterede som 16-årig for EfB Ishockey og har i de tre seneste sæsoner været en fast bestanddel af back-linjen hos Esbjerg Energy. I denne periode har den 185 cm. høje back spillet næsten 200 førsteholdskampe.

- Jeg er superglad for, at det er lykkedes at finde en løsning som gør, at jeg kan fortsætte i Esbjerg i de kommende to sæsoner. Ikke mindst fordi klubben har valgt at forlænge med en lang række af de andre unge spillere, som alle er meget ambitiøse, siger Anders Krogsgaard.

Anders Krogsgaard har spillet på de danske ungdomslandshold i alle årgange, hvor han som U 18- og U 20-spiller også har været kaptajn.

- Vi ønsker den vinderkultur videreført, som er skabt gennem de seneste tre sæsoner. Vi er bevidste om, at de største talenter vil søge videre til større ligaer og derfor er det vigtigt at specielt vore egne talenter viderefører kulturen i truppen, siger Søren Mathiasen fra Esbjerg Energys bestyrelse til klubbens hjemmeside.

Mest sete på tvsyd.dk