Røver fik hverken vådt eller tørt på kro

En omkring 30-årig maskeret mand fik hverken øl eller penge med sig, da han mandag aften kort før midnat forsøgte sig som røver på Møllekroen i Esbjerg.

Røveren, der var iført mørk hættetrøje og maskeret med stribet halstørklæde kom ind på Møllekroen på Spangsbjerg Møllevej lige efter lukketid og forlangte øl.

Det fik han dog ikke, hvorefter han med en kniv truede personalet og forlangte penge. Alle kontanter var imidlertid låst inde og røveren måtte forlade kroen uden udbytte. Han tog flugten med retning mod Gl. Vardevej.

Røveren beskrives som en dansk mand, ca. 30 år og med mørkt kort hår, oplyser vagtchef Erik Lindholt til TV SYD.

Fra Twitter

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.