Røveri-forsøg lige efter lukketid i Ribe

Kl. 17.06 brød tre mænd ind i Sydbank i Ribe. De ville lave røveri, men stak af til fods uden udbytte. Opdateret.

Politiet har flere oplysninger i sagen: Bl.a. at der faktisk var tre mænd inde i Sydbanks afdeling i det indre  Ribe.

- De to havde begge sort tøj på, så personalet kan have taget fejl. Men vi ved nu, at der var tre inde, siger vagtchef Ole Aamann, her til aften til TV SYD.

De tre mænd smadrede en rude på bagsiden af banken få minutter efter lukketid. Der var stadig lys i lokalerne - og de kan ikke være i tvivl om, at der stadig var personale derinde, siger vagtchefen.

Personalet nåede at bringe sig i sikkerhed, mens mændene søgte efter penge. Men de fandt ikke nogen - og kort efter forlod de banken til fods.

- Vi savner et flugt-køretøj, sagde vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD ved 17.30. Vi ved at de løber mod Netto på Nørremarksvej, men har kun fået ganske gå henvendelser.

Nu kan han supplere:

- Der er en kollega, som kørte i sin private bil, som så en sort Passat Stationscar køre ud af byen mod nord. Men da han var i civil kunne han ikke forfølge den - og han vidste jo heller ikke, hvad der var sket.

Der blev ikke sagt ganske lidt under røveri-forsøget. Men personalet er dog sikker på, at en af mændene talte engelsk. Og den ene bar en stofsæk til det eventuelle udbytte. Sækken er ikke fundet efter røveriet

Røverne beskrives sådan:

A: 160-180 cm, almindelig af bygning og maskeret med sort elefanthue. Han bar en sort jakke med hvide striber, en blå hættetrøje og sorte bukser og  sko og og sorte handsker.

B: 180-185 cm og kraftig. Han var iført en blå kedelragt med mørkere stof omkring skuldere og bryst. Der var reflekser over brystet og på benene.

C: 170-175 cm, almindelig af bygning. Det var C, som talte engelsk. Han var maskeret omkring ansigtet, bl.a med en sort kasket. Han var iført en sort jakke med hætte, mørke bukser og sorte sko med hvid sål.

 

Oplysinger til politiet på telefon 1-1-4.