Se video: 600 unge fodboldspillere møder deres idoler

Næsten 600 piger og drenge mellem 8 og 12 år strømmer torsdag til Gl. Vardevej i Esbjerg, hvor Esbjerg fB har inviteret til træning med bl.a nogle af klubbens sugerliga-spillere.

Cheftræner Niels Frederiksen bød de mange glade fodboldbørn velkommen kl. 9.30.

Piger og drenge træner hver for sig for at få det maksimale udbytte af dagen, og der er særskilt målmandstræning. Spillere fra EfB's hold i U17 Ligaen og U19 Ligaen samt hele staben af ungdomstrænere står for træningen.

Efter frokostpausen kommer højdepunktet, når Emil Lyng, Mick van Buren, Michael Jakobsen, Jonas Knudsen, Jesper Rasmussen, Magnus Lekven og Martin Bergvold træner med børnene, hvorefter der også bliver tid til autografer og fodboldsnak.

I videoen herunder kan du se, hvordan de unge fodbold-talenter træner med EfB's ungdomsspillere op til eftermiddagens møde med stjernerne fra superligaholdet (varighed 22 sekunder)