Sejr til Team Esbjerg

De forsvarende håndboldmestre, Randers HK, tabte onsdag aften 27-33 hjemme til Team Esbjerg i en kamp i DM-slutspillet, hvor der ikke stod ret meget på spil.

Randers var på forhånd videre til semifinalerne, mens Team Esbjerg havde udspillet sin rolle efter tre nederlag i slutspilspulje 1.

Resultatet betyder, at Randers HK slutter på andenpladsen i puljen uanset udfaldet af den sidste gruppekamp mod FCM Håndbold, der vinder gruppen.