Søn anbragt på psykiatrisk afdeling efter drab på sin far

En 22-årig er blevet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling efter at han dræbte sin far tilbage i 2014.

Den 22-årige mand fra det nordlige Esbjerg er blevet dømt for at have kvalt sin 63-årige far. Manden nægtede sig i retten skyldig i manddrab og fortalte at han handlede i nødværge.

Manden erkendte sig dog skyldig i usømmelig omgang med lig. Efter drabet blev farens lig svøbt i plastik og anbragt i et skab, hvor det lå i cirka tre måneder.