Specialskole i Esbjerg: Nyt sanserum gør forskellen for børnene

Vandseng med lyde og glasrør med boblende farver i grønt og blåt kan gøre urolige børn rolige. Mandag blev et helt nyt sanserum på indviet på en skole i Esbjerg.

Et sanserum med farver, lys og lyde blev i dag indviet på Urban Skolen afdeling C i Esbjerg. Skolen er specialskole for børn med fysiske og psykiske handicaps, og et sanserum kan gøre hele forskellen for børn med særlige udfordringer. 

Mandag blev et nyt sanserum på Urban Skolen i Esbjerg indviet. Skolen er for børn med særlige fysiske og psykiske udfordringer.
Mandag blev et nyt sanserum på Urban Skolen i Esbjerg indviet. Skolen er for børn med særlige fysiske og psykiske udfordringer.
Foto: John Melin

- Børn med særlige behov har ofte svært ved at lave sansebearbejdning på en hensigtsmæssig måde. Det vil sige, at nogle af de sanseoplevelser, de får, reagerer de rigtig voldsomt på, så kan sådan et rum være med til at dæmpe deres reaktioner på en god måde, fortæller ergoterapeut på skolen, Annette Torp.

Det nye sanserum kan gå fra at være helt hvidt til de børn, der har brug for det, og så kan man stille og roligt starte vandsengen og lys, farver og lydene - alt efter enkelte barns behov.

Annette Torp er ergoterapeut på skolen og har været med til at udvikle sanserummet.
Annette Torp er ergoterapeut på skolen og har været med til at udvikle sanserummet.
Foto: John Melin

- Hvis et barn er meget overreagerende, så kan vi arbejde med boblerne i grøn og blå, da vi ved, det dæmper et nervesystem. Eller et barn kan ligge i vandsengen og kigge op i en stjernehimmel, som bare giver ro på, siger Annette Torp.

Alle de omkring 80 børn på skolen kan få glæde af sanserummet , som også bruges som en slags klasselokale, hvis der er brug for det.

Trygfonden har doneret 100.000 kroner til sanserummet.