TV der bevæger dig

Spøgelsesbilist fanget på Esbjergmotorvejen

En politipatrulje opdagede lørdag aften en spøgelsesbilist ved Esbjerg Ø.

Indkørsel forbudt-skiltene stoppede ikke en bilist i Esbjerg lørdag aften. Bilen på billedet er ikke spøgelsesbilisten. Foto: Hans Lausten, TV SYD

Indkørsel forbudt-skilte stoppede ikke en bilist i Esbjerg lørdag aften. Selvom alle andre i sporet på motorvejen kørte mod nord, kørte spøgelsesbilisten mod syd.

Læs også Tuk-tuk knallert kørte forvirret rundt på motorvej

Det var en politipatrulje, der så spøgelsesbilisten på motorvejen ved Esbjerg Ø. Politipatruljen fulgte den kvindelige spøgelsesbilist, indtil hun endelig kørte af motorvejen.

Her standsede politiet bilisten, der blev sigtet for at køre imod kørselsretningen.

Læs også Spøgelsesbilist lavede u-vending på motorvejen

Esbjergmotorvejen udsat
Der har været flere spøgelsesbilister på Esbjergmotorvejen de seneste måneder. Det er dog sjældent, at politiet selv opdager de retningsforvirrede bilister.

I december kørte en rød tuk-tuk-knallert flere kilometer imod trafikken. Her var det andre bilister, der alarmerede politiet. Bilisterne havde set det trehjulede køretøj på motorvejen ved Holsted og Brørup.

I november kørte en bilist mod øst fra Holsted mod Vejen, men i det vestgående spor. Midt i spøgelsesturen vendte bilisten dog om og endte med at følge kørselsretningen.