Stig vender tilbage med Vennerne

Stig Rossen og Vennerne vender i efteråret tilbage med deres koncerter med Bamses folkekæge sange. Det sker bl.a. med koncerter i Vejle, Esbjerg og Vejen.

Efter Flemming "Bamse" Jørgensens pludselige død nytårsdag 2011 stod hans backing-gruppe tilbage med en masse gode sange, som de ikke havde lyst til at stoppe med at spille.

Stig Rossen sang en del af sangene til hyldestkoncerten kort efter Bamses død Og han var forsanger ved et par koncerter, som havde været planlagt før Bamses død.

Samarbejdet førte bl.a. til en række koncerter, hvor Stig og Vennerne spiller de sange, som i dag er folkeeje: ?Vimmersvej?, ?Hvorfor går Louise til bal?, ?I en lille båd der gynger?, ?Alice?, ?Kongens Have?, ? Køge Landevej? og mange, mange flere flere.

I foråret gæstede de bl.a. Horsens, Varde, Grindsted og Kolding med forestillingen.

Og 21. september står de på scenen i Vejle Musikteater. Aftenen efter er det Musikhuset i Esbjerg og ugen efter i Troldesalen i Vejen.