Stor lønstigning til ingeniører i Sydjylland

Der er en forklaring på, at Sydjyske ingeniører har fået den største lønstigning blandt ingeniører i Danmark. Og det er offshore-industrien.

Sydjyske ingeniører kunne glæde sig over en større lønstigning end deres kolleger andre steder i landet.

Ifølge ingeniørernes lønstatistik fik de en stigning på 3,4 pct. i 2013, mens landsgennemsnittet var 2,7.

Ifølge Ingeniørforeningen i Danmark skyldes det, at det går godt for offshore-industrien i Esbjerg ? og at ledigheden i området er meget lav: 1,9 pct.

- Med en ledighed under to procent er det vanskeligt at undgå flaskehalse og lønpres. Der skal ikke så meget mere kul på i Sydjylland, før der kommer rigtig store lønstigninger, siger Morten Thiessen, formand for IDAs? Arbejdsmarkedsudvalg.