Stor politistyrke i aktion i Esbjerg 

Syd- og Sønderjyllands Politi var søndag aften talstærkt til stede i Esbjergforstaden Sønderris.

Politiet begyndte søndag aften en større politiaktion på Vædderens Kvarter i Sønderris i den nordvestlige del i Esbjerg.

På Twitter oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi ved 22-tiden, at der var tale om "en større politiaktion".

Syd- og Sønderjyllands Politi vil ikke frigive oplysninger om årsagen til aktionen, der gik i gang ved 21-tiden. Mandag morgen oplyser vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, at der senere mandag kommer en pressemeddelelse om episoden søndag aften.

Vi følger sagen.