Store ændringer i togtrafikken torsdag morgen

Torsdag morgen betyder manglende IC-4-tog fortsat, at en regional togtur bliver vekslet til en bustur, hvis du vil køre med DSB.

Myldretidstogene mellem Aarhus H og Fredericia er aflyst i dag torsdag samt fredag.

Regionaltogene mellem Aarhus H og Esbjerg er ligeledes aflyst resten af ugen. Det giver følgende ændringer: 

For at skabe forbindelse mellem Esbjerg og Aarhus standser lyntogene i begge retninger ekstraordinært i Middelfart.

  • Hedensted: Lyntogene mod København H samt InterCity-togene mod Aarhus H/Aalborg standser ekstraordinært her. 
  • Taulov, Brørup, Holsted og Gørding: InterCity-togene til og fra Esbjerg stopper ekstra her.
  • Brejning og Børkop: Betjenes af Togbusser. Togbusserne kører mellem Fredericia og Vejle.

Desuden er enkelte lyntog aflyst torsdag. Den helt aktuelle trafiksituation kan ses på Rejseplanen.