Stortyv i fængsel

En 27-årig stortyv har fået to års fængsel for indbrud med udbytte på 1.5 million.

Den 27-årige mand fra Esbjerg fik de to år for en lang række indbrud i villaer, sommerhuse og biler. Manden blev også dømt for bedrageri og hæleri.

Ovenikøbet begik stortyven lovovertrædelserne, mens han var prøveløsladt fra en tidligere dom.

Indbruddene fandt sted i Esbjerg og Blåvand i foråret.

Indbruddene gav et udbytte til en værdi af cirka 1.5 million kroner. Alene ved ét indbrud stjal manden værdier for 650.000 kroner.

Den 27-årige har siddet varetægtsfængslet i sagen siden marts i år, hvor han blev anholdt.