Stor fyringsrunde i Ribe
Færdselsstyrelsen bliver ramt af finanslovsforslagets sparekrav om nedlægning af statslige arbejdspladser.
Styrelsen, der ligger i Ribe, skal spare omkring 40 stillinger.
Det skriver Jyllands-Posten fredag.
Det sker som et led i regeringens finanslovforslag for 2025, hvor det fremgår, at der skal nedlægges 1.000 statslige arbejdspladser.
Naturstyrelsen, der har sit hovedkontor i Randbøl, oplyste tidligere på måneden til TV SYD, at den forventer at skulle reducere medarbejderstaben med 20 årsværk.