Succes med heroin betalt af skatteyderne

Efter et lille år med lægeordineret heroin til Esbjergs narkomaner erklærer byens misbrugscenter forsøget for en succes

Narkomanerne har fået det bedre, og politiet er også tilfreds med ordningen med den skatteyder-betalte heroin. For nu er misbrugerne fri for at begå kriminalitet for at få deres stoffer.
Foreløbig 12 esbjergensiske stofmisbrugere får to gange daglige  deres lægeordinerede heroin - og kan i et fixerum under sikre forhold få heroin - gratis. Det er både de og misbrugscentrets læge lykkelige for.

Der er dog langt fra tale om fri heroin. Brugerne skal opfylde en række krav. Blandt andet skal de have været i behandling med metadon i et år, være ædru og kvinderne skal ikke kunne blive gravide. Indtil videre har 12 taget imod tilbudet om lægeordineret heroin. Det er 12 færre, der skal skaffe den ulovlige og ofte urene heroin på gaden.

De fleste af misbrugerne har taget på i vægt, siden de begyndte i heroinbehandling. Det handler nemlig om at give dem livskvalitet mere end om at få dem ud af misbruget.