Syd Energis formand væltet

Tidligere amtsborgmester Kresten Philipsen er blevet vraget som formand for energiselskabet Syd Energi.

På et repræsentantskabsmøde i i aftes blev han ikke genvalgt til bestyrelsen.

Antallet af bestyrelsesmedlemmer blev reduceret fra 24 til 14 medlemmer, hvoraf de to er medarbejdervalgte.

75 repræsentanter stillede op til bestyrelsen.

Bestyrelsen vælger formand og næstformand af sin egen kreds. Det afgøres på et konstituerende bestyrelsesmøde i Agerskov 4. maj.

Syd Energi kom ud af det seneste regnskabsår med et underskud på 906 millioner kroner. Underskuddet skyldes nedskrivning af selskabets DONG-aktier, fibernettet og rabat på el-prisen.