Syv beboere slap ud i tide efter påsat brand

Brandfolkene måtte som det første hjælpe beboere ud, der var fanget af ild og flammer på ejendommens 1. og 2. sal, ved en påsat brand i en beboelsesejendom på Gl. Vardevej i Esbjerg natten til onsdag.

Der var ild i opgangen og i en lejlighed, da brandfolk og politi ankom.
Der var ild i opgangen og i en lejlighed, da brandfolk og politi ankom.

Sydvestjysk Brandvæsen måtte natten til onsdag rykke ud til en påsat brand i en etageejendom på Gl. Vardevej 65 i Esbjerg. Alarmen indløb klokken 00.43.

quote

Brandfolkene måtte som det første hjælpe beboere ud, der var fanget af ild og flammer på ejendommens 1. og 2. sal. 

Søren Strægaard, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

Der var ild i opgangen og i en lejlighed, da brandfolk og politi ankom, men alle slap ud i tide uden fysiske skader.

- Brandfolkene måtte som det første hjælpe beboere ud, der var fanget af ild og flammer på ejendommens 1. 

og 2. sal, oplyser vagtchef Søren Strægaard, Syd- og Sønderjyllands Politi, onsdag morgen til TV SYD.

Syv beboere er midlertidig hjemløse. 

- Der går et stykke tid, før de kan vende tilbage til deres hjem. Især ejendommens 1. og 2. sal er meget medtaget og sodskadet, siger vagtchef Søren Strægaard.

Brandstifteren er ifølge politiet en 22-årig mand, som blev anholdt på brandstedet. Han er selv beboer i ejendommen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.