Taxachauffør redder dement kvinde ind fra kulden

Dement kvinde vandrede i to timer rundt i Esbjergs iskolde gader.

Meget tidligt lørdag morgen trådte en vågen taxachauffør i karakter og sørgede for, at en dement 74-årig kvinde kom hjem i varmen efter en hvileløs gåtur uden retning i Esbjergs iskolde gader.

Klokken tre natten til lørdag forlader den 74-årige demente kvinde, Annalise, sin bopæl på Distrikscenter Strandby i Spangsbjerggade i Esbjergs indre by.

Da plejepersonalet opdager, at Annalise har foladt sin lejlighed, alarmerer de politiet, som hurtigt orienterer byens taxachauffører om at holde udkig efter kvinden.

Klokken fem får en chauffør øje på kvinden, og det lykkes ham at få hende ind i taxaen og bringe hende tilbage til centret i Spangsbjerggade. På det tidspunkt har den demente kvinde vandret i byens gader i to timer.

Klokken fem udsendte politiet et tweet om, at Annalise igen er hjemme i varmen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.