Team Esbjerg vandt Champions League-debut stort

Team Esbjerg debuterede lørdag i Champions League gruppespillet, da de tog imod RK Krim Mercator. Team Esbjerg vandt med cifrene 35-25

Team Esbjerg kom flyvende fra start i deres Champions Leauge-debut mod RK Krim Mercator. Fire mål satte Team Esbjerg ind i de fire første minutter, mens de samtidig holdt deres eget mål rent i starten. Herfra så Team Esbjerg sig stort set ikke tilbage, og derfor vandt de også første halveg med hele 17-11. 

Kort tid inde i anden halveg var Team Esbjerg foran med ti mål med cifrene 24-14. Resten af anden halveg fortsatte Team Esbjerg stimen og scorede i alt 18 mål.

Debutanterne tæskede de rutinerede

Det er Team Esbjergs debut i Champions League, men RK Krim Mercator må siges at have spillet i ligaen før.  Den slovenske klub har spillet i den prestigefyldte liga 21 gange siden 1995. Men i dag var det altså debutanten, der vandt stort over de rutinerede.

Team Esbjerg spiller næste gang på onsdag, hvor de møder Viborg.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.