To restauranter "glemte" at lukke kl. 22

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet 11 personer og to ejere af restaurationer i Esbjerg for at overtræde forsamlingsforbuddet.

For første gang i lang tid har Syd- og Sønderjyllands Politi sigtet gæster og personale på restaurationer for at se stort på lukketider og forsamlingsforbud.

Det skete uafhængigt af hinanden på forskellige adresser i Esbjerg.

Det ene sted blev fire gæster udefra og en tjener sigtet og kan se frem til en bøde hver på 2.500 kroner for at være på et værtshus efter klokken 22.

I en anden restauration holdt seks ansatte en fest efter lukketid, og det fik politiet til at uddele sigtelser.

- Det udløser også to bøder på 10.000 kroner til hver af de pågældende restauratørers ejere, oplyser vagtchef Henrik Sønderskov, Syd - og Sønderjyllands Politi.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.