To af de kommende anlæg i Esbjerg vil rundt regnet komme til at bruge op mod fire millioner kubikmeter vand.
For at man ikke dræner grundvandsressourcer unødigt, har man nu fundet en løsning på, hvor de store mængder vand skal komme fra.
Din Forsyning og H2 Energy Esbjerg og HØST PtX Esbjerg har netop indgået en aftale om, at vandet til de to Power-to-X-anlæg skal komme fra renset spildevand fra Din Forsynings renseanlæg i Esbjerg.
Så hvis du bor i Esbjerg, vil du om nogle år bidrage til produktionen af grøn brint.
Mark Fogh Pedersen, der er Operations Manager hos H2 Energy Esbjerg, ser flere fordele ved aftalen:
- Vi er sat i verden for at spille en aktiv rolle i kampen mod klimaforandringer, og det gør vi både lokalt og internationalt, udtaler han i en pressemeddelelse.