Trædrejning er populært

Det er blevet populært at dreje i træ - det mærker de blandt andet på kursussteder og hos maskinvirksomheder, der sælger drejebænke. Det er specielt mænd i pensionsalderen, der kaster sig over den populære hobby. En af dem er Hans Kristian Sønderby fra Esbjerg.

Hans Kristian Sønderby kastede sig over drejeriet, da han blev pensioneret efter et langt arbejdsliv først som el-installatør og siden som ingeniør.

Hans Kristian Sønderby elsker at arbejde i træ og holdt da heller ikke igen med udstyret, da han kastede sig over sin nye hobby. Hans drejebænk er en af de tunge drenge og har kostede 12.000 kr.

Det er venner og familie, der får glæde af Hans Kristian Sønderbys tryllerier ved drejebænken, og de spænder lige fra skåle til nøddeknækkere.

Du kan høre mere til Hans Kristian Sønderbys trædrejning og møde hans kreative naboer bl.a. violinbygger Henning Skov i Naboer kl. 15 og 19.55 på TV SYD+.