Træner stolt af Jacob Holms VM-sejr

Mark Bendixen fulgte sin tidligere spiller, Jacob Holm, tæt ved VM i herrehåndbold.

Den talentansvarlige i håndboldklubben Ribe/Esbjerg HH, Mark Bendixen, kender VM-stjernen Jacob Holm rigtigt godt. 

Spilleren har haft hele sin håndboldopvækst i Esbjerg med en afstikker til Dejbjerglund Idrætsefterskole. 

Billede af Jacob Holm da har spillede i Ribe/Esbjerg HH.
Billede af Jacob Holm da har spillede i Ribe/Esbjerg HH.

Mark Bendixen husker, at han i én af de første træninger i 2009 med U14-spilleren Jacob Holm sendte ham tidligt i bad. De diskuterede en dommerkendelse. Jacob bliver betegnet som temperamentsfuld og stædig med et stort ønske om at vinde.

quote

Han vil vinde, og det er det, der gør ham til det, han er i dag.

Mark Bendixen

En anden erindring var, da Jacob Holm scorede 18 mål i en U18-ligakamp, hvor han viste en outstanding vindermentalitet, fortæller Mark Bendixen fra Ribe/Esbjerg HH.

- Han vil vinde og er ærgerrig, og så tror han sindssygt meget på sig selv og det, han kan. Han er hurtig på fødderne og er en fremragende duel-spiller. Han vil vinde, og det er det, der gør ham til det, han er i dag, mener Mark Bendixen.

Til dagligt spiller Jacob Holm nu i den tyske bundesliga i Füchse Berlin sammen med blandt andet Hans Lindberg.